Den hårde vinter: et kig i krystalkuglen
Vi har for første gang i mange år haft en forholdsvis lang og streng vinter, dog gennemgående uden de helt lave frostgrader. Hvad kommer det til at betyde for naturen? En hel del såkaldt atlantiske arter har klimatisk betinget grænser i Danmark, især ud fra tålsomhed over for frost: Kristtorn, Vedbend, Pebertræ o.s.v. - Kristtorn og Vedbend frøs ned mange stede i de kolde vintre i 1940erne. Vi har også en del sydlige nyindvandrere blandt karplanterne, f.eks. Smalbladet Brandbæger (som stammer fra Sydafrika). Småvande bundfryser mange steder, måske bliver isen op til ca. 1/2 meter tyk eller mere. Det betyder, at fisk uddør mange steder i småvandene, hvilket alt andet lige giver bedre ynglebetingelser for de fleste padder (Stor Vandsalamander og Løgfrø kan slet ikke sameksistere med fisk). - Lad os se, hvad det kommer til at betyde. Men de skal selvfølgelig have nogle steder at indvandre fra! Mange standfugle blandt småfugle får deres bestande decimeret især p.g.a. fødemangel. De bliver dog hurtigt formeret op, men gælder det også mere sydlige arter? Man kan forestiller sig, at der vil være færre konkurrenter til føde og territorier for en del af de træk-småfuglene, når de ankommer. Alt i alt bliver det ganske spændende at registrere, hvad den forholdsvis hårde vinter kommer til at betyde for den danske natur! Det her fortjener vel næsten sit eget forum?! |