Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. februar 2010

Mærkelig måge

Jeg var her i eftermiddag ude at gå en tur ved Mølleåen fra Lyngby til Brede. På vejen fra Lyngby Station gik jeg sammen med konen og en af sønnerne forbi Lyngby Mølle, hvor der dels er en våge åben i åen bag møllen, og dels et lille anlæg, hvor der stod en flok måger, lidt ænder og nogle duer.

På afstand kunne jeg se, en af mågerne - en stormmåge så det ud til, steppede meget uroligt frem og tilbage, og jeg kom med en eller anden bemærkning om, at den vist frøs om fødderne.

Da vi kom lidt nærmere, blev jeg alligevel lidt mistænksom, for den virkede tydeligt større end de omkring stående og liggende stormmåger - ikke sølvmågestor, men alligevel lige et nummer større.

Jeg løfter så kikkerten for at tage kalorius nærmere i øjesyn, og netop i det øjeblik letter den og flyver væk fra mig, men jeg når lige at se, at den har meget lyst øje, da den et øjeblik drejer hovedet, et bredt sort bånd om næbbet, og vingespidser der virker næsten helt sorte - den har en enkelt lille hvid plet næsten ude ved vingespidsen, og en lille smule hvidt i spidsen af håndsvingfjerene, men det er også det hele.

Og nej - det sneede en del, så jeg havde ikke kameraet med. Jeg havde heller ikke nået at tage et billede, for kalorius forsvandt op af åen, måske på vej op til Lyngby Sø - jeg kunne i hvert fald ikke finde den igen.

Se havde jeg nu trasket rundt i det amerikanske ville jeg ikke have tøvet et sekund med at kalde det en ringnæbbet måge, men i Lyngby bliver man alligevel en kende urolig.

Men er der ikke nogle F&N medlemmer, der kan lægge vejen forbi stedet og kigge efter de næste par dage? Det kunne jo være sjovt hvis det var sådan en, og den altså så kom tilbage igen.

Lars Thomas

De senest indberettede arter i Naturbasen: