Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. august 2006

Invasion af Sørgekåbe i Østjylland?

Her til formiddag, da jeg stod og forsøgte mig for 117. gang med flugtbilleder af Grå Fluesnapper, opdagede jeg pludselig en sommerfugl, som jeg først forvekslede med en fugl, men det viste sig at være en Sørgekåbe - i egen have her i Hinnerup. Den satte på en stensætning og fløj nu og da ned til nogle nedfaldne, rådnende fuglekirsebær. Et betagende syn (den var større end den Admiral, der også sad der), især her i Østjylland, hvor der vist går mange år mellem at Sørgekåben ses. Så vidt jeg erindrer, har jeg kun set Sørgekåbe én gang tidligere her i amtet - det var også her i byen, så langt tilbage som til 1994.

Efter en times tid indfandt der sig oven i købet endnu en Sørgekåbe i haven. Det er alt for meget!

Fluesnapperne har indtil videre ikke interesseret sig for Sørgekåberne. Den holder sig til svirrefluer, Dagpåfugleøje og kålsommerfugle. Der er også 3 Storplettet Perlemorsommerfugl her i haven (der er tjek på det!), men dem snapper den heller ikke efter.

*

Men man kan da kun opfordre folk til at kigge efter den smukke og sjældne sommerfugl. Som man kan se her, er der gang i trækket af Sørgekåbe: www.dmi.dk...soergekaabe-sommerfuglen_rider_paa_vinden

vh/Peter

De senest indberettede arter i Naturbasen: