|
|
|
Angribende ugle
For nogle år siden holdt jeg øje med en grævlingegrav i en mindre skov, Søskoven, nær Brabrand sø. Jeg havde forinden deltaget i noget fældefangst med anvendelse af et større antal ærøfælder, og registrering af områdets musebestand. Da var det, jeg så den beboede grav. Fuld af optimisme kravlede jeg en aften sidst i april op i et af de endnu ikke udsprungne løvtræer og satte mig godt til rette i en grenkløft. Kameraet, et gammelt Praktica Nova (østtysk) spejlrefleks, var parat. Nu ventede jeg på at en af grævlingerne skulle dukke frem af en af gravåbningerne, som befandt sig 4-5 m under mig. Tiden gik. I træerne ganske tæt ved kaldte en 2-3 natugler. En fjern summen hørtes inde fra Århus. Flimrende rækker af gadelys... Så kom der pludselig en ræv gående, den vejrede ind i indgangshullerne, gik derpå et par gange rundt om træet, jeg sad i. Pludselig fornemmede jeg en mørk skygge nogle meter borte i et træ – mindre end et sekund senere kom en natugle flyvende direkte hen imod mig. Jeg kunne ikke engang nå at sætte armen op foran hovedet, for at beskytte øjnene. Uglen slog kløerne i min frakke, den ene midt i brystet, den anden øverst på højre arm. Fuglens hoved befandt sig lige foran mig, vi stirrede hinanden ind i øjnene et kort øjeblik, kløerne arbejdede i min frakke med tydelige flå-lyde. Vingerne var spredt ud; hvis nogen skulle have set det nedefra, må de have troet at vingerne sad fast på mig. Så opgav uglen sit angreb, slap med kløerne og gled lydløst ud til siden og nedefter. Og var væk. Begejstring og forskrækkelse vekslede uafbrudt, da jeg kort efter gled ned af træet igen. Yderst forsigtigt trådte jeg hen forbi grævlingegraven: nu skulle der nødigt komme sådan en farende imod mig! Naturligvis var det selvforskyldt, at jeg var blevet angrebet: uden at vide det, må jeg have opholdt mig i nærheden af nogle udfløjne unger. Og på et tidspunkt var det så blevet for stor en provokation for de voksne ugler. Denne filmstump, som en venlig sjæl sendte til mig i aftes, fik mig til at huske den lille episode - SE DEN, den er intet mindre end fantastisk: www.youtube.com/watch... Nu var det begyndt at mørkne. På stien, der fører rundt om søen, opdagede jeg kort efter 2 øjenpar der bevægede sig fremad. Det var stadig muligt at se, og jeg blev klar over at det var grævlinger. Jeg standsede, lod dyrene nærme sig tilpas meget, men ikke for meget, og knipsede så et par gange med blitz. Senere kunne jeg se konturerne af de passende fjerne dyr på billederne, men ikke meget mere – jo, og så de lysende øjne. vh/Peter |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.