Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. maj 2010

EOS 7D - autofokus og LiveView

Som mange nok er bekendt med, så fungerer autofokus på Canons spejlreflekser (bortset fra 1D) ikke med objektiver hvor største mulige blændeåbning er mindre end 5.6. 1D-serien kan også benytte autofokus et trin højere (blænde 8).

Nu er LiveView for alvor slået igennem - og autofokus begynder også at fungere nogenlunde med LiveView, omend langsomt. Så var det, at det slog mig, at autofokusen ved LiveView jo er en helt anden størrelse, fordi den fungerer "direkte på sensorbilledet", altså ikke via spejlet som den gængse autofokus. Mon begrænsningen med blænden stadig gjaldt?

Der var jo ikke andet at gøre end at lave et eksperiment!

500/4-eren blev sat på stativ og forsynet med 2 x teleconverter. Største blændeåbning er dermed 8 og autofokus burde ikke være mulig. Og 7D''eren ville ganske rigtigt ikke noget som helst.

LiveView blev slået til. Og hovsa! Det gik lidt langsomt, men kameraet stillede faktisk skarpt! Fascinerende!

Metoden kræver rimeligt lys og en god kontrast, men det er altså faktisk muligt for fuglefotografen at "komme lidt tættere på" ved i en nødsituation at smække en 2 x TC på og benytte autofokus, selvom det ikke burde være muligt. Men fuglen skal sidde stille!

Jeg har kun testet med 7D, så jeg kan ikke garantere, at det fungerer lige godt på Canons øvrige kameraer med LIveView.

De senest indberettede arter i Naturbasen: