Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. juni 2010

Abnormt syngende havesanger på Christiansø - hvem skal derover?

I en tidligere artikel er omtalt abnormt syngende havesangere.

På Christiansø blev en sådan fundet og optaget i 2008. Den vendte tilbage i 2009 og er nu også observeret og optaget i 2010.

En af hypoteserne til forklaring af den særprægede sang er, at fuglen er døv og derfor ikke har lært, hvordan en havesanger bør synge.

Vi vil derfor gerne have testet, om Christiansø-fuglen virkelig er døv - ved at afspille havesangerens alarmkald til den og se, om den reagerer.

Hvis du har planlagt at besøge Christiansø i denne sæson og kunne tænke dig at hjælpe os med dette eksperiment, hører jeg meget gerne fra dig.

Venlig hilsen

Poul Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus, tlf. 20 28 37 71, email: poulh@nathist.dk.


De senest indberettede arter i Naturbasen: