Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. august 2006

Sociale edderkopper lever og jager sammen

Som hentet ud fra filmen ”Arachnofobia” er der i Ecuador fundet en en edderkop (Theridion nigroannulatum), der lever i reder på op til flere tusinde individer.

Fundet er gjort af edderkop-eksperten Leticia Avilés fra University of British Columbia.

Af de ca. 39.000 arter af edderkopper, der kendes, er kun omkring 20 koloni-levende, men ingen med så højt udviklet samarbejde som hos Theridion nigroannulatum.

De jager sammen ved at hænge tråde ned fra lavthængende blade, hvorefter de gemmer sig i skjul under bladene. Når et insekt fanges i trådene, sænker en gruppe edderkopper sig ned og kaster klæbrigt net over det, hvorefter de sprøjter gift ind i byttet.

Byttet bliver bragt tilbage til reden for at det kan deles med alle i kolonien. Er byttet for tungt, skiftes edderkopperne til at bære det.

Hunnerne bevogter i øvrigt deres ægsække sammen.

Meget mangler at blive undersøgt om denne art. De fleste kolonier var blot på nogle dusin individer, mens en enkelt koloni var på flere tusinde, der i løbet af nogle dage blev splittet op i mange mindre kolonier.

Hvad der styrer størrelsen af kolonierne er uvist, men edderkoppen må have et enormt reproduktions potentiale.

Hunnerne forekommer i 2 størrelser, men betydningen af dette er også uvist. Det kan være en arbejdsdeling, som ses hos de sociale insekter som bier og myrer.

Kilde : www.newscientist.com


De senest indberettede arter i Naturbasen: