Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. juli 2010

Gulbladet Tragtskørhat - Russula pseudodelica

Jeg fandt denne svamp på muldbund i ege-bøgeskov ved det vestlige skovbryn i skoven Røvertykker øst for Ringsted.

Nøglet både efter Danske Storsvampe og Funga Nordica ledes man frem til Gulbladet Tragtskørhat - Russula pseudodelica.

Læg mærke til følgende karakterer, som efter min mening godt kan ses på fotoet, der ellers ikke er det bedste:

Flere korte lameller, der kun når et lille stykke, ved randen (fotoudsnit), flere lameller gaffelgrener sig ved basis (kan ses med lidt god vilje); sporefarve lyst okker (kan godt ses på lamellerne). Hatoverside lyst smudsig gul.

Lameller svagt til middel nedløbende.

Strukturen var tragtskørhatteagtig: stive, skøre lameller, grov kødstruktur. Smagen var nærmest neutral med en tør komponent.

Den angives som sjælden/meget sjælden.

Belæg haves ikke!

Jeg vil da godt have nogle kommentarer?


Foto: Poul Evald Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: