Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. august 2006

Alder på hekseringe

En heksering er som bekendt ikke skabt af elverpigers dansen ved midnat. Den starter som een svamp i midten. Svampens mycelium opbruger næringsstofferne og vokser hele tiden udad, hvor der er nye næringsstoffer.

Ringen af frugtlegemer over jorden i en heksering ("svampene") er altså i virkeligheden een organisme.

For nogle år siden læste jeg en artikel om en heksering, der var anslået til at være langt over 1000 år gammel. Jeg husker ikke hvor eller hvilken art.

Poul Evald nævner i en tråd hekseringe med en diameter på 100 m. På nettet angives den hastighed ringen udvider sig med at variere fra få tommer til fod, afhængigt af art og - muligvis- jordbund og næringsstoffer.

Vokser hekseringen f.eks. 5 cm om året, vil en heksering med 100 m diameter være omkring 1000 år gammel.

De rigtig store hekseringe, kan altså være de ældste levende organismer vi har, f.eks. i Danmark. De burde registreres og beskyttes på lige fod med f.eks. historiske egetræer.

Er hekseringenes alder studeret i Danmark og er der forståelse for den specielle naturhistoriske værdi af de rigtig gamle af slagsen?

På nettet er det meget sparsomt, hvad jeg har kunnet finde. Generelt behandles en heksering mest ud fra et "problem", "bekæmpelse" og som en "sygdom".

Jens fra Montenegro


De senest indberettede arter i Naturbasen: