Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. juli 2010

SpøgELse genfundet? Alnus rugosa på Borris Sønderland.

Sidst i 1800-tallet blev Rynket El indsamlet flere gange fra et bestemt krat ved Silkeborgsøerne. Det var der, herbariesamlerne tog hen, når de skulle have et vildt eksemplar af arten til deres samling. Rigtig vild var denne amerikanske art vel ikke, men den trivedes godt på stedet og kunne anses for naturaliseret.

Rynket El fandtes dér på stedet indtil et stykke op i 1900-tallet. Men den er vist ikke fundet der de sidste 100 år? Arten stod nævnt i Rostrups Flora (så vidt jeg da husker), men siden forsvandt den muligvis fra den danske flora, i det mindste i den gammeldags storbladede sort.

Der stod en selvsået busk på en grøftekant i Borris Sønderland. Et par hundrede meter væk i resterne af et levende hegn stod to større buske. Temmelig sølle og ødelagte, men dog med ellekogler på.

Det er første gang, at jeg har set dette ”spøgelse” med rigtig store blade, akkurat som de helt gamle herbarie-indsamlinger. Men jeg mener, at mere moderne småbladede sorter plantes en sjælden gang. Eller er de andre slags? De ligner mellemting til arten Grøn El.

Hvem ved noget om ”spøgelset” Rynket El i Danmark?

Hilsen fra HENRY



Foto: Henry Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: