Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. august 2010

Roundup i naturpleje

Titlen skal ses på baggrund af mine velkendte tilbøjeligheder til sort humor!

Men hvorom alting er:

Når man rydder vedplantetilvoksede planter til græsning m.v. er det ret udbredt at smøre stubbene med roundup i stedet for bare at overlade det til fårene/kvierne at holde opvækst og rodskud nede, hvilket kan være svært, især i de første år efter, at en afgræsningen er påbegyndt, hvor det er svært at opnå en effektiv nedbidning og udpining af stubbene.

Jeg slår 7 kors for mig og vil ikke være med til det i de indstillinger og anbefalinger omkring naturpleje, jeg laver. Begrundelsen er, at det er (hævdes at være) effektivt og relativ lidt miljøskadeligt. Jeg er ikke enig, især ikke i det sidste. Det er også et miljøpolitisk aspekt. Hvis man først siger god for anvendelse af herbicider i en sammenhæng, bliver det som at række fanden en lillefinger. Det næste man blive antimosmidler til græsarealer, hvilke også hævdes at være ret miljøskånsomme.

Heller ikke roundupbekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er jo særlig effektivt, med mindre der bruges uhørt store mængder herbicid.

Jeg er gammel miljøbiolog og mener ikke, at Roundup er særligt uskadeligt og harmløst. Flere steder er der rapporteret problemer med grundvandsforurening i denne sammenhæng.

Jeg synes vi skal holde fanen højt og ikke acceptere disse såkaldte nemme løsninger, hvor man går på akkord med principper og svækker os selv og vores sag afgørende miljøpolitisk.

Vi har et problem her! Hvad mener I andre?


De senest indberettede arter i Naturbasen: