Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

31. august 2010

En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ?

Ved Brandstrup Mose lå denne MEGET mørkegrå svamp, som om den havde været undersøgt for nylig (og smidt igen). Den var pæn nok til, at jeg tog den med hjem for at få den identificeret.

Først i dag kom jeg i tanke om belægget og tog den frem fra tasken. Det er i den stand, at den her er fotograferet.

Den har et tydeligt blåligt skær, set nedefra. Sporerne er i mellemtiden modnet og farver hele den øvre del af stokken rustbrun.

Svampen er c. 10 cm høj, og stokken 1,2 cm tyk foroven, 2 cm forneden.

Jeg mener, at en lignende svamp har været præsenteret her på siden (vist oven i købet her i Forum) for ikke så mange dage siden, men jeg har dog ikke kunnet finde den igen.

Jeg tror godt, at jeg vil kunne genkende den i naturen, og så må den være meget karakteristisk.

Hvis nogen har hjælp til artsbestemmelse, ville jeg være

glad (og der skal nok komme et bedre billede af den end det her disharmoniske arbejdsbillede)

Hilsen, Hans



Foto: Hans

De senest indberettede arter i Naturbasen: