September sang, fotokonkurrence fra 8/9 til 22/9.
Det er længe siden vi har haft en sang. Ikke fordi jeg er særlig musikalsk, tvært i mod, men der skulle være mulighed for at komme vidt omkring med nedenstående sangtekst. Konkurrencen starter 8/9 kl. 21.00 og slutter 22/9 kl. 21.00. Hver deltager må up-loade 2 billeder, taget i den DANSKE NATUR, i konkurrence perioden. Billedbehandling er tilladt, men ikke klippe/klistre. Billedet skal kunne henføres på teksten/ord i sangen: SEPTEMBERS HIMMEL ER SÅ BLÅ. God foto jagt. De lyse timer svinder og mere ustadig vejr er over os. Men, med så mange iderige og foretagsomme fotografer er mulighederne store alligevel. Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som for ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro imellem træ''r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs der lyser solskinsgule. Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn star rød og slaen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, sa rig er årets sidste flor: oktobers offergave. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder. At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte. |