Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. september 2010

Hjælp til bestemmelse af poresvamp ønskes

Tidligere i dag på en arrangeret svampetur med Naturfredningsforeningen i Brorfelde, Vestsjælland, fandt jeg blandt andet den svamp, som er vedhæftet billede af, og som vor ellers veltalende og vidende vejleder ikke umiddelbart kunne sætte navn på.

Eksemplaret, eller eksemplarerne - der er 4-5 stokke, voksede på et fældet løvtræ, muligvis bøg, med en diameter på omtrent 20 cm. Træet lod til at have ligget der længe.

Hatten er blank, glat med antydning af årer, farven mahogni eller som (heste)kastanjer, mørkere i centrum (ved stokken) og næsten flødekaramelfarvet ved randen. Den store er vel 20 cm på den længste led og 7-8 cm høj. Stokken er 2 cm i diameter ved bunden, lidt bredere opefter, hatten ikke mere end 5-10 mm tyk, heraf porelaget 1-2 mm. Kødet virker hårdt, sejt, læderatigt.

Hele hattens underside og (næsten) hele stokken har porer. Porerne cremefarvede hvor de er uberørte og en del mørkere, nok over i det okkerbrune, hvor jeg har trykket på dem. De er fortrinsvist cirkelformede, nogle er lidt ''strakte''/''løber''. Jeg får det til, at der er 4-5 porer pr. mm, men er usikker.

Lugten er nøddeagtig, syrlig, hen ad marcipan, men ikke kraftig.

Kastaniebrun stilkporesvamp, måske?

Billedet er ikke optimalt - jeg forsøger om lyset er bedre i morgen.


Foto: Undertegnede

De senest indberettede arter i Naturbasen: