Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

24. september 2010

Nat-sværmende gedehamse?

Vi har været ude for et ganske ukendt fænomen - nemlig nat-sværmende gedehamse.

For 3 uger siden og nu igen her til morgen.

Første gang åbnede vi døren ud til det fri, og kort tid efter "angreb" en bande almindelig gedehams lysstofrøret i køkkenet. De var noget forvirrede (formentlig gr. kulden) og ikke helt fredelige.

De led en hurtig og barmhjertig død.

Vi tændte de udendørs lamper, og vupti så blev de "angrebet" af gedehamse, som også kravlede på muren bagved.

Her til morgen skete det igen. Ved udluftning i soveværelset "angreb" de loftsbelysningen. Vi tændte igen de udendørs lamper, og der samlede de sig så igen, stadigvæk noget langsomme.

Begge gange er det sket i buldermørke, og ved første daggry er de væk igen.

Vi er ikke særligt slemt plaget af gedehamse i øvrigt, ligesom vi heller ikke har observeret nogen til- og fraflyvning, som tyder på et bo i nærheden.

Hvad sker der mon?

De senest indberettede arter i Naturbasen: