Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. september 2006

Grindedrab på Færøerne

Hej !

Måske en sprængfarligt emne men jeg vover.

Jeg har lige været på Færøerne hvor min mors familie stammer fra, og jeg var så heldig/uheldig at efter 3 år kom der grindehvaler til Thorshavn - og ja, byen gik i stå, totalt trafikkaos og alle sprintede mod kysten med grindeknive i skeden.

Jeg ved fra min morfar, at Grinden var eksistensgrundlag for færingerne, kom der ikke grind - ja så sultede man. Det har jeg forstået, men nu oplevede jeg selv grindedrab og så hvordan vandet ved kysten blev farvet rødt ! Samtidig så jeg hvor organiseret grindedrabet var, grindeformanden styrede med hård hånd og kun de erfarne fik lov at dræbe grinden med lærlinger ved siden.

Der blev hevet 179 grind ind den dag i sidte uge, der var en person fra fiskerikommissionen der registrede - der bliver registreret alt når der er grindedrab.

Samme aften sad jeg på en hyggelig cafe i Thorshavn og snakkede med et dansk ægtepar der var dybt chokerede over at have overværet "denne bestialitet".

Jeg er ret splittet i denne sag - gennem min morfar kender jeg færingernes livsvilkår men gennem min trygge opvækst i Danmark og min kærlighed til dyr og natur ser jeg måske farvet på de fangstmetoder. Men efter at jeg oplevede grindedrab i sidste uge er jeg overbevist om, at færingerne elsker dyr ligeså højt som vi - de har bare nogle helt andre forudsætninger for det de gør.

Jeg vil gerne høre meninger om det i dette forum, her føler jeg nemlig der er gode og fornuftige naturelskere :)

PS: Forestil jer, at man flyttede et dansk slagteri til frit skue på Rådhuspladsen i Kbh ?

M.v.h.

Kirsten

De senest indberettede arter i Naturbasen: