Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. oktober 2006

Sibirsk krikand



Billedet af en skudt Sibirsk krikand i galleriet gjorde mig nysgerrig.

Der findes ingen henvisninger til "Sibirsk krikand" i Google. Første spørgsmål: Er det et almindeligt anerkendt dansk navn for arten?

Derimod er der en hel del henvisninger, når man søger på Anas formosa. Anden på fotoet i galleriet ligner faktisk ikke de billeder, man ser af A. formosa på nettet - synes jeg. Hvorfor ligner de ikke hinanden?

Tredje punkt forholder sig til det faktum at Anas formosa, iflg. forskellige kilder er på IUCNs redlist og anses for at være truet og sårbar i sit udbredelsesområde.

Det er overtrædelse af jagtloven at nedlægge dyr, der ikke er jagtbare. Her taler vi om en truet art. Hvis krikand og den sibirske ligner hinanden så meget at man ikke har mulighed for at se forskel i farten (og med krikænder er der fart på)- så burde det vel have konsekvenser for jagten af krikænder?

Er der mulighed for at anden er undsluppet fra fangenskab?

Er det en god eller dårlig nyhed, hvis den Sibirske krikand skulle komme til DK? Her tænker jeg naturligvis på om det er faunaforurening og den skal have hagl, sådan som Nilgåsen, eller den røde løber og "plejetiltag" og tilskud, sådan som f.eks. skestorken?

Jens fra Montenegro

De senest indberettede arter i Naturbasen: