Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. december 2010

Hvem skal nu fodre Else Nielsens trofaste hejre?

Beklager, hvis artiklen har været bragt - synes nu det er en sweet lille historie.

politiken.dk...

Mvh.

Claus

Af Emil Bergløv, Politiken

Der sidder en hejre og skutter sig på det grå fortov uden for Else Nielsens lejlighed i Nørre Farimagsgade tæt ved Ørstedsparken i København.

Den er helt sammensunket og bleg om næbbet, men frosten bider også - især for en fugl, der på denne tid af året normalt søger mod sydligere egne.

Hejren venter på Else Nielsen, men hun kommer ikke. Hun sov ind natten til 2. søndag i advent.

I Ørstedsparken med sild og brød

Nu sidder hejren bravt og venter på den sildebid, som Else Nielsen plejede at hive op af en rød kagedåse. Det har den gjort hver dag, siden hun døde.

Indtil for ikke så længe siden gik Else Nielsen over i Ørstedsparken så mange gange om ugen, som hun kunne. Hun skubbede sin bordeaux rollator foran sig, havde hejren ved sin side og en hel hale af måger og duer efter sig. I kurven havde hun sild og brød.

Hver morgen et sted mellem 8 og 9 sad fuglene uden for Else Nielsens vindue og ventede på, at de sammen kunne gå i parken. Til sidst kastede Else Nielsen maden ud fra vinduet, fordi bentøjet ikke længere tillod hende at komme ud.

Hejren har endnu ikke helt forstået, at det er slut.

De senest indberettede arter i Naturbasen: