Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. december 2010

Verdens oversvømmelser - vi har intet lært

Jeg fandt denne 6 år gamle rapport, der konstaterer, at når mere end 98% af Haitis skove er fældet, så kan det ikke medføre andet end katastrofer i form af oversvømmelser:

www.haiti-info.com/...

Det kan ikke overraske. Det er skrækkeligt at se folks lidelser, og der skal naturligvis sættes ind med massiv "brandslukning" som direkte hjælp til menneskene. Men den altoverskyggende og åbenlyse årsag til problemet ignoreres. For mig at se gør pressen og medierne simpelthen et elendigt arbejde.

Dette er samme type katastrofe og samme årsag, vi ser i mange andre dele af verden med alvorlige oversvømmelser. F.eks. Pakistan. Og årsagerne ignores dybest set i medierne...

Der er ingen tvivl om, at det er en svær proces at få genplantet skov, men at feje vigtige kendsgerninger ind under gulvtæppet er da roden til alt ondt!

Ja, måske burde jeg have skrevet en anderledes positiv nytårshilsen. Jeg vil da også gerne ønske hele verden et godt nytår, men såvel mine forhåbninger som forventninger er altså begrænsede.

Venligst

Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: