Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. august 2003

2002 dårligste ynglesæson for jagtbare fugle

2002 var den dårligste ynglesæson i over 20 år for hvinand, krikand og skovsneppe. Det konkluderer Ib Clausager i den nye vingerapport fra DMU.

Vingeundersøgelserne laves med henblik på at tilvejebringe et bedre kendskab til en række af de enkelte fuglearters jagtlige betydning. Derfor begyndte Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø, i 1979 at indsamle vinger fra nedlagte vadefugle. For skovsneppens vedkommende startede vingeindsamlingen allerede i 1970. Indsamlingen blev i 1982 udvidet til også at omfatte vinger fra ænder. I 1984 blev gæs inkluderet og i 1985 tillige måger og blishøns.

Den seneste rapport konkluderer, at ynglesæsonen i 2002 var middel for ederfugl, mens ynglesæsonen for de resterende 28 arter i undersøgelsen lå under middel. For krikand, hvinand og skovsneppe var yngleresultatet det dårligste i over 20 år. For dobbeltbekkasin og sølvmåge det næstdårligste.

For vade- og andefuglene kan en tør sommer i Skandinavien og Rusland have resulteret i det dårlige yngleresultat.

Læs mere om vingeundersøgelsen på vinger.dmu.dk

De senest indberettede arter i Naturbasen: