Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. januar 2011

Fotokonkurrence - "Foderbrættet" - 12/01 - 26/01 - 2011

Med hensyntagen til det noget ustadige vejr, vi må forvente, så er en del emner ikke rigtig gode. Så jeg tænker, at der nok er travlt på diverse foderbrætter rundt om i landet.

Tanken med emnet er ikke kun at ramme foderbrætter til fugle, ethvert "foderbræt" er indenfor skudvidde, det være sig både de af mennesker opsatte og de naturligt forekommende. Tanken er at der nok viser sig en del "skæve" situationer, som fuglene, der plyndrer Egernbrættet, men de ved vel ikke bedre.

Hvis der er lidt langt til sammenhængen til emnet, må der gerne antydes, hvordan det skal forstås i titlen.

Deltagende billeder skal være taget og uploadet i tidsrummet mellem onsdag den 12-01-2011 kl. 21.00 og onsdag den 26.01.2011 kl. 21.00.

Det er ikke tilladt at klippe/klistre. Kun almindelig billedbehandling og beskæring accepteres. Kun billeder taget i Danmark, Grønland og Færøerne accepteres.

Alle billeder skal have en kort titel, og dato for optagelsen skal angives.

Hver deltager må kun indsende 2 billeder.

Det forventes, at de som indsender billeder også afgiver stemmer på deres favoritter. Alle andre brugere på F&N er også meget velkomne til at stemme. Der stemmes fra onsdag 26-01-2011 kl. 21 til torsdag 27-01-2011 kl. 21

Ved stemmeafgivelse bedes valget begrundet – eksempelvis m.h.t. relevans til emnet, teknisk kvalitet, kreativitet og komposition. Det er op til den enkelte at vægte kvaliteterne i forhold til hinanden.

Billedet er en slags inspiration, deltager ikke.

Der afgives tre stemmer på hhv. 3, 2 og 1 point, og vinderen får fornøjelsen af at arrangere fotokonkurrencen med start to uger efter denne konkurrenceperiodes udløb.

God fornøjelse.


Foto: Sten Carlsen; også en slags foderbræt.

De senest indberettede arter i Naturbasen: