Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. januar 2011

Hvinand mangler føde i Lillebælt og muslingefiskeriet gør det værre.

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2011 - DTU Aqua-rapport nr. 231-2010 (PDF 5,13 MB): www.aqua.dtu.dk...231-2010_konsekvensvurdering-af-fiskeri-paa-blaamuslinger-i-lilebaelt-2011.pdf

På side 34 står der:

"Størrelsesfordelingen af muslinger i H96 i oktober 2010 viser, at muslinger under konsumstørrelse udgør mindre end 1 % (<1.800 ton) af den samlede bestand (Figur 11). Fødebehovet for hvinand og bjergand kan altså ikke understøttes af den naturlige bestand og størrelsesfordeling af blåmuslinger i habitatområdet i Lillebælt i 2010 og 2011, før eventuelle nyrekrutterede larver i foråret 2011 når en passende størrelse."

Ved muslingefiskeri er 10 % vægtmæssigt under mindstemålet (s. 28)

I rapportens konklusion om hvinand står der bare (s. 7):

"Hvinand, bjergand og ederfugl æder muslinger og skal have en mængde muslinger til rådighed svarende til 82.000 ton blåmuslinger og svarende til 45 % af den totale biomasse."

Og Muslingefiskeriet er stadigvæk åbent i Lillebælt (H74 + H76) pr. 13-01-2011:

www.foedevarestyrelsen.dk...forside

Muslingefiskeri vil derfor pt. (og har gjort det siden oktober) tage føden - som i forvejen er mere end sparsom - fra hvinand og bjergand i Natura 2000 habitatområdet i lillebælt.

Muslingefiskeriet blev stoppet i Vadehavet pga. manglende føde til edderfuglene, men hvinanden i Lillebælt tages der åbenbart ikke hensyn til. Forvaltningen af Natur- og miljøpolitik er uforståeligt for mig.

De senest indberettede arter i Naturbasen: