Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. oktober 2006

Klit-Høgeurt eller Håret Høgeurt

Hej

Jeg har nord for Nymindegab fundet nogle høgeurter på sandet bund og er i tvivl om, det er Klit-Høgeurt eller Håret Høgeurt.

Bladene er rosetstillede, tiltrykt og kraftigt behårede. Der er ingen overjordiske udløbere men underjordiske. Der var mange af dem og tæt voksende. Jeg kan kun finde frem til, at det enten er Klit-Høgeurt eller Håret Høgeurt. De Håret Høgeurter jeg indtil nu har set har alle haft lange overjordiske udløbere. Når dem jeg har fundet ikke har lange overjordiske udløbere, men derudover ligner Håret Høgeurt, kan jeg så konkludere, at det er Klit-Høgeurt? Jeg er selv skeptisk, da arten i Den nye nordiske flora fremgår som sjælden.

Jeg har desværre ikke noget billede af dem, da jeg ikke har digitalkamera.

Hilsen

Klaus

De senest indberettede arter i Naturbasen: