Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. september 2003

Tranen breder sig

Før første gang i 150 år er det lykkedes traner at få unger på vingerne i Sønderjylland. Tranen har gennem en årrække ynglet isoleret i Nordjylland og på Bornholm, men i år har man fundet ynglende traner i Frøslev Mose.

Indvandringen til Sønderjylland hænger tildels sammen med en bestandsfremgang i Slesvig-Holsten. Desuden mener skovrider Ole Klitgaard fra Aabenra Skovdistrikt, at de seneste 10-15 års arbejde med naturgenopretning i mosen har haft betydning for, at tranen nu findes som ynglefugl i det sønderjyske.

De danske traner har som helhed oplevet en bestandsfremgang i halvfemserne. I dag består bestanden af omkring 25 par.

Tranen er i fremgang overalt i Nordvesteuropa, hvilket tilskrives dens evne til at udnytte kulturlandskabet. Rester fra landbrugsproduktionen som spildsæd, kartofler og majs udgør således vigtige fødeemner.

I september-oktober vil man ved vind fra nord og øst kunne opleve traner, der trækker over det sydøstlige Danmark på vej mod vinterkvarteret i Spanien.

Kilde: Ritzau


Foto: Ole Roland Therkildsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: