Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. oktober 2006

Hvilken svamp på kompostkasse?

Jeg havde gået og set på den et par dage, og antog den først for en Brunstænket Hekseringshat. Men i dag tog jeg mig sammen til at kigge på den:

Den har (svagt) gaffeldelte lameller og brunligt sporestøv samt lodden, ret kort stok (1-5 cm., ret variabel), og noget - men ikke meget - assymetrisk hat. Hattene er moderat asymmetriske, tragtformede og sidder i et stort bundt og vel indtil 15 cm. lange og 5-10 cm. brede. Den har ingen særlig lugt, blot den sædvanlige lugt af "halvgammel svamp".

Jeg tænkte først på Skov-Viftesvamp, men synes ikke det ligner. Stokken får mig til at tænke på Østershat, som det heller ikke rigtigt ligner.

Den groede ud fra en flad plantekasse med kompost, hvor der er meget savsmuld, marsvinespåner etc. Det er svært at sige, om dens mycelium groede i komposten eller i brædderne, som omslutter den eller evt. begge dele.

Har nogen et bud på, hvordan jeg kommer videre med bestemmelsen?

M.v.h.

Poul Evald


Foto: Poul Evald Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: