Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. april 2011

Vil oppositionen beskytte naturen og landskabet?

Vil oppositionen beskytte naturen og landskabet bedre end regeringen? Det umiddelbare svar må være ja, når man ser, med hvilken ihærdighed de forskellige miljøordførere forsøger at få regeringen til at tage ansvar for de sidste

10 års forarmelse af naturen.

Men kan vi så være så sikre på, at et regeringsskifte munder ud i handling? Kan vi være sikre på, at miljøordførernes ytringer ikke er andet end den sædvanlige kritik af alt, hvad en siddende regering foretager sig? Og er det mest realistiske ikke, at når magtens realpolitiske virkelighed har lullet en ny regering i søvn, vil tabet af natur fortsætte med uformindsket styrke?

Jeg håber det ikke, men har de politiske ledere en mening om naturen? Udover den politisk korrekte om, at vi da selvfølgelig skal passe på vores natur. Jeg mindes ikke, at de politiske ledere i de seneste år har nævnt naturen fra folketingets talerstol eller personligt har meldt ud, at naturens tilstand bekymrer dem. Det kan jo selvfølgelig skyldes, at de ikke mener,at naturen er så væsentlig i den politiske debat, og at den derfor står nederst på den politiske dosmerseddel. Hvis den overhovedet er kommet med.

www.naturbeskyttelse.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: