Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

14. april 2011

Bestemmelse af pattedyrkranier

Når man finder et kranie, kan det umiddelbart være meget svært at se, hvad det er, og mange kranier ligner overfladisk hinanden en del.

I første omgang er udelukkelsesmetoden den bedste. Ved hjælp af kraniets størrelse og tændernes udformning og antal, kan man lynhurtigt udelukke de første 95 af faunaen.

Den såkaldte tandformel er nøglen her. Det er en formel for hvilke tænder der sidder hvor, og hvor mange der er af dem. Menneskets og alle andre østabers - tandformel er 2123/2123 dvs. 2 fortænder, 1 hjørnetand, 2 forkindtænder og 3 kindtænder og det samme i undermunden. Det er altid overmundens formel, der står først.

Hos kattedyrene er formlen 3131/3121 altså 3 fortænder, 1 hjørnetand, 3 forkindtænder og 1 kindtand i overmunden og det samme i undermunden minus en forkindtand.

Tandformler kan også skrives 3/3 1/1 3/2 1/1 altså hvor man skriver: fortænder overmund/undermund, hjørnetænder overmund/undermund osv.

Er det ikke et udvokset dyr, man står med, skal man være opmærksom på, at formlen for mælketænderne kan være meget anderledes end den for de blivende tænder. Menneskets mælketandsformel er f.eks. 2120/2120.

De forskellige kræs tandformler kan I nemt finde på nettet, så det er ikke noget, man behøver at kunne på rygraden eller bruge tid på at slå op i tykke bøger.

Tændernes udformning fortæller om det er et rovdyr eller en planteæder I har fundet. Skarpe og spidse tænder i meget varierende udformning = rovdyr, mens flade, knudrede og mere ensartede tænder = planteædere. En undtagelse her er sælerne, der har meget ensartede tænder, men de er spidse og beregnet til at gribe og fastholde fisk.

Er det et udvokset dyr, man står med, vil størrelsen alene altså når tandformlen har guidet os ind i den rette orden eller familie udelukke alt undtagen to-tre arter for en del danske arters vedkommende, og så er antallet af forvekslingsmuligheder til at overskue. Det gælder dog ikke f.eks. mårdyrene, hvor der er en del overlap i størrelsen mellem arterne og hvor hanner og hunner i samme art ikke er lige store. Mårdyrene har formlen 3131/3132 og kan derfor hurtigt adskilles fra kattene som jeg har givet formlen på ovenover på at de har flere tænder i undermunden.

De forskellige mus kan også volde en del kvaler, selv for de rutinerede, så her er gode billeder og nøjagtige mål et must, når der søges på oplysninger eller spørges om dem i forum.

God fornøjelse.

Kilde: Undertegnede.



Foto: Tandsættet hos et får Fotograf Conny Bruun

De senest indberettede arter i Naturbasen: