Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. april 2011

Fugletur til Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011

Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011.

Deltagere

Leif Frederiksen (LFR).

Frank Desting (FDE).

Fotograf: Frank Desting (FDE).

Destination

Sønderjylland.

Formål

At opsøge og opleve diverse Sønderjyske fuglespecialiteter samt køre på eventuelle udmeldinger via. DOFcall.

Vejr

Begge dage sol/skyet, op mod 15-20 grader C og svag-let skiftende vind.

Dag 1, mandag den 18/04 2011

Vi tog 2 afsted fra Sandbyvej, Herlev kl. 9:15 og havde besluttet os for, at køre direkte til Fredericia Østerstrand, hvorfra man skulle kunne se en langtidsstationær ad. han af Brilleand!

Vi fandt – efter lidt tids søgen – endelig stedet, ved Windsurferklubben, og så også Brilleanden mellem to gule bøjer, men den lå laaangt ude, så det var kun den hvide nakke der kunne erkendes i visse vinkler. Ok.

Herefter kørte vi til Kongens Mose, hvor der dagen i forvejen var set både Hvid og Sort Stork!

Vi fandt “kun” den Hvide Stork, der kom flyvende over mosen, men det var også rigtigt godt!

Her var yderligere bl.a. 1 ofl. Rød Glente og 2 Traner hørtes trompeterende fra området.

Videre til Sølsted Mose, hvor vi eftersøgte Fyrremejse og vi (jeg!) hørte da også en syngende i to serier! Yderligere arter blev bl.a. 1 territoriehævdende Duehøg, 1 par Rørhøg, 1 fou. Skovhornugle samt 1 (tidlig!) syngende Skovsanger og 4 Lille Gråsisken i sangflugt!

Nu var klokken ved, at være omkring 17:20 – og vi tog til Ribe Vandrerhjem (hvortil vi ankom kl. 17:55) og pakkede lidt ud på vores enkeltværelser, hvorefter vi tog i Kvickly, hvor vi fik lidt aftensmad i form af bøf med bådkartofler og bernaisesauce til kr. 49 kr. pr ret + drikkelse.

Aftenen tilbragte vi ved Rudbøl Sø, hvor vi forgæves eftersøgte Savisanger, men havde dog 2 ivrigt syngende Sydlig Blåhals, både set og hørt i tusmørket, men fine stemmeytringer!

Det var fint nok!

Sent aften var vi et par smut forbi Ribe Østerå (Plettet Rørvagtel negativ) og Enderupskov grusgrav (Stor Hornugle negativ) inden vi kørte tilbage til vandrerhjemmet, hvor vi gik i seng efter lidt kladdeskrivning lidt over midnat.

Dag 2, tirsdag den 19/04 2011

Op kl. kvart over 6 og få morgenmad på vandrerhjemmet kl. 8. Dejlig buffet og kaffe!

Afsted kl. 9:15 med første stop ved V. Vedsted Digekrat, hvor vi bl.a. havde 1 opskræmt Agerhøne, 1 trykkende og kaldende hunf. Ringdrossel på diget samt 2 syng. Rødstjert!

Herefter besøgte vi V. Vedsted Bjergplantage, hvor vi fandt en han af Broget Fluesnapper, men ingen “sjove mejser”!

Nu tog vi, som planlagt, til Rømø og besøgte både Lakolk Strand og Sønderstrand, men desværre ingen Hvidbrystet Præstekrave, derimod fik vi udpeget 3 Bjerglærker af en anden birder, det var meget fint!

Vi eftersøgte herefter Hedehøg ved, at køre rundt omkring Ballum Enge, men fandt desværre ingen,

lige tidligt nok, men havde dog 2 Gul Vipstjert og 1 syng. Bomlærke!

Herefter en tur til Lindet Skov, hvor vi havde fået tip om en meget aktiv Grønspætte, og vi hørte den også fint gentagne gange da vi kom dertil, muligvis var der 2 fugle. Fint nok!

Afslutning – som vanligt på vores Sønderjyllandsture – ved Føvling efter Kirkeugle, men det var nok for tidligt på eftermiddagen vi var der, for vi fik den desværre ikke!

Vi kørte fra Føvling og hjem kl. 17:26 med et stop ved Kildebjerg rasteplads for aftensmad i form af en varm ret og nåede Herlev kl. 20:35, en god tur rigere!

Vi havde da i alt kørt 992 km.

Forresten havde vi 1 Vandrefalk omkring midt på Storebæltsbroen, set fra bilen af, da også værd, at nævne!

Pris for turen

Turens pris blev i alt omkring 1800 kr., herunder 380 kr. for enkeltværelse på Ribe Vandrerhjem og

en x morgenmad til 65 kr., 2 x aftensmad (i Kvickly og på Kildebjerg rasteplads) + diverse sandwich/wienerbrød og vand samt benzinpenge (ved taksten 1:50 kr. pr. km) og broafgift mv.

Tak

Jeg vil hermed rette min bedste tak til LFR for godt makkerskab og god kørsel.

Efterskrift

Alt i alt en god tur med mange forskellige arter, måske ikke helt de arter vi havde forventet, flere arter var “negative”, men så fik vi nogle andre og sådan er det jo med en koncentreret fugletur med rimeligt højt aktivitetsniveau og med begrænset tid til rådighed.

Frank Desting

Herlev

April 2011

Fugleliste

Turens obs. er også indtastet på DOFbasen

18.4: Fredericia Østerstrand, - kl. 11:35 – 13:20; Toppet Lappedykker 1 rst., Ederfugl 100 rst., Sortand 180 rst., Fløjlsand 80 rst., Brilleand 1 ad. han rst. (set langt ude mellem to gule bøjer, den hvide nakkeplet kunne erkendes i visse vinkler), Toppet Skallesluger 2 rst., Svartbag 1 ad. rst., Munk 1 syng., Gransanger 4 syng., Jernspurv 2 syng., Engpiber 1 rst., Hvid Vipstjert 1 hørt, Tornirisk 2 syng., Bogfinke 1 syng., Gulspurv 1 syng. (LFR, FDE).

Rangstrup; Sortkrage 3 rst. (set fra bilen). (LFR, FDE).

Kongens Mose, - kl. 14:55 – 16:00; Hvid Stork 1 ofl. (set fint!), Grågås 10 rst., Gravand 3 rst., Krikand 12 rst., Rød Glente 1 ofl., Musvåge 3 rst., Tårnfalk 1 fou., Trane 2 hørt, Vibe 6 rst., Svaleklire 1 hørt, Stor Flagspætte 1 hørt, Sanglærke 1 syng., Digesvale 3 fou., Ravn 1 hørt, Sangdrossel 1 syng., Løvsanger 1 syng., Gransanger 1 syng., Engpiber 12 rst./trk., Hvid Vipstjert 3 rst., Tornirisk 5 rst., Gulspurv 1 syng., Rørspurv 1 syng. (LFR, FDE).

Sølsted Mose, - kl. 16:20 – 17:20; Duehøg 1 territoriehævdende, Spurvehøg 1 fou., Musvåge 3 rst.,

Rørhøg 2 fou. (ad. han og hunf.), Skovhornugle 1 fou. (i flugt, mobbet af Gråkrage, satte sig i et løvtræ), Sanglærke 1 syng., Fyrremejse 1 syng. (to serier hørt), Løvsanger 8 syng., Skovsanger 1 syng., Engpiber 4 rst., Skovpiber 2 rst., Tornirisk 3 rst., Lille Gråsisken 4 syng., Gulspurv 6 rst. og syng., Rørspurv 3 rst. (1 syng.). (LFR, FDE).

Rudbøl Kog, - kl. 19:45 – 20:00; Hjejle 80 rst., Sortkrage 1 rst. (LFR, FDE).

Rudbøl Sø, - kl. 20:00 – 21:40; Fiskehejre 1 rst., Gravand 1 ofl., Krikand 2 ofl., Rørhøg 1 ad. han fou., Fasan 2 syng., Tyrkerdue 4 rst., Landsvale 1 ofl., Sydlig Blåhals 2 syng. (set og hørt i tusmørket, fine stemmeytringer!), Sangdrossel 2 syng., Munk 1 syng., Løvsanger 1 syng., Jernspurv 1 syng., Hvid Vipstjert 6 rst., Tornirisk 2 rst., Rørspurv 10 rst. (LFR, FDE).

Ribe Østerå, - kl. 22:32 – 22:44; Krikand 1 hørt, Vandrikse 1 syng. (LFR, FDE).

Enderupskov, - kl. 22:54 – 23:15; Vandrikse 1 syng. (LFR, FDE).

19.4: V. Vedsted Digekrat, - kl. 09:32 – 10:35; Gravand 1 ofl., Musvåge 1 rst., Agerhøne 1 rst. (opskræmt på diget), Fasan 2 syng., Storspove 1 rst., Sanglærke 2 syng., Ravn 2 rst., Sortkrage 1 rst., Skovskade 2 hørt, Rødhals 3 syng., Rødstjert 2 syng., Ringdrossel 1 hunf. rst. (trykkede og kaldte i busk på diget, fløj siden op og væk), Sangdrossel 10 rst. (1 syng.), Munk 2 syng., Løvsanger 10 syng., Jernspurv 4 syng., Engpiber 10 rst., Skovpiber 2 syng., Tornirisk 2 rst., Dompap 1 han rst., Gulspurv 8 rst. (3 syng.). (LFR, FDE).

Vester Vedsted Bjergplantage, - kl. 10:41 – 11:41; Musvåge 1 rst., Fasan 1 syng., Stor Flagspætte 1 rst., Sanglærke 1 syng., Skovskade 3 rst., Løvsanger 8 syng., Gransanger 8 syng., Broget Fluesnapper 1 han rst., Jernspurv 2 syng., Engpiber 2 hørt, Skovpiber 2 rst. (1 syng.), Stillits 1 syng., Lille Gråsisken 3 syng., Kvækerfinke 1 rst., Gulspurv 2 syng. (LFR, FDE).

Lakolk Strand, Rømø, - kl. 12:10 – 12:55; Rørhøg 1 ad. hun rst., Vibe 1 rst., Sanglærke 2 syng., Bjerglærke 3 fou. (set fint!), Stenpikker 1 han rst., Engpiber 55 rst. (LFR, FDE).

Sønderstrand, Rømø, - kl. 13:10 – 13:40; Ederfugl 8 rst., Strandskade 2 rst., Rødben 2 hørt, Sanglærke 2 syng., Sortkrage 1 rst. (et stykke fra stranden). (LFR, FDE).

Ballum Enge, - kl. 14:00 – 14:50; Fiskehejre 5 rst., Musvåge 4 rst., Vibe 7 rst., Sildemåge 1 ad. rst., Landsvale 1 ofl., Gul Vipstjert 2 rst., Bomlærke 1 syng. (LFR, FDE).

Lindet Skov, - kl. 15:13 – 16:15; Musvåge 1 rst., Grønspætte 1 syng. (hørt gentagne gange, muligvis 2 fugle), Stor Flagspætte 2 rst., Ravn 2 rst., Rødhals 3 syng., Sangdrossel 1 syng., Munk 1 syng., Løvsanger 4 syng., Jernspurv 3 syng., Gulspurv 3 syng. (LFR, FDE).

Føvling, - kl. 16:50 – 17:26; Tyrkerdue 5 rst. og syng., Gransanger 1 syng., Jernspurv 1 syng., Hvid Vipstjert 2 rst., Stær 8 rst. og syng. (LFR, FDE).

Storebæltsbroen; Vandrefalk 1 rst. (set fra bilen kl. 19:26). (LFR, FDE).

Pattedyr

18.4: Tuel Sø; Rådyr 3 rst.

Vemmelev; Rådyr 4 rst.

Fredericia Østerstrand; Marsvin 1 fou.

Rudbøl Sø; Dværgflagermus/Pipistrelflagermus 1 fou., Flagermus sp. 2 fou. (mellemstore).

Ribe By; Lækat (Hermelin) 1 (sdr.) rst. (løb rundt i vejkanten sent aften, set fint fra bilen).

19.4: Rømø, Sønderstrand; Spættet Sæl 1 rst.

Ballum Enge; Hare 1 rst.

Lindet Skov; Rådyr 3 rst.

Vejen Mose; Rådyr 3 rst.

Tuel Sø; Rådyr 10 rst.

Padder og krybdyr

18.4: Sølsted Mose; Grøn Frø 3 syng./kvækkende.

Sommerfugle

18.4: Fredericia Østerstrand; Dagpåfugleøje 1 rst., Citronsommerfugl 2 han rst., Lille Kålsommerfugl 1 rst.

Kongens Mose; Citronsommerfugl 2 rst.

19.4: V. Vedsted Digekrat; Citronsommerfugl 3 han rst.

Vester Vedsted Bjergplantage; Citronsommerfugl 4 han rst., Lille Kålsommerfugl 1 rst.

Insekter

19.4: V. Vedsted Bjergplantage; Glat Skarnbasse 1 imago rst.

Lindet Skov; Glat Skarnbasse 1 imago rst.

Føvling; Andrena cineraria 12 imago rst. (i huller ved kirkegårdsmuren).

Flora

19.4: V. Vedsted Digekrat; Almindelig Stedmoderblomst fåtallig, Rød Tvetand hh.

Lindet Skov; Hvid Anemone alm., Skovsyre alm., Bellis/Tusindfryd fåtallig.

Links

Netfugl.dk

www.netfugl.dk/

DOFbasen

www.dofbasen.dk/

Danhostel Ribe Vandrerhjem

www.danhostel.dk/ribe

Foto''s fra turen:

fdest.megapixel.dk...i28836



Foto: LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting)

De senest indberettede arter i Naturbasen: