Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. april 2011

Skovbrand i Gyttegård Plantage

Hej alle sammen

Det er dælme med at passe på derude i den knastøre natur. Jeg har lige haft en oplevelse der på ubehagelig vis overskyggede de fine billefund jeg ellers har gjort i dag. Efter en tur til Frederikshåb Plantage bestemte jeg mig for et smut ud forbi Gyttegård Plantage og Grene Sande hvor jeg går og roder rundt efter insekter og andet kriblekrable når tiden tillader det. Insekter nåede jeg ikke at finde ret mange af før jeg kunne lugte røg. Min første indskydelse var "det er der nok nogen der har styr på" men jeg kom til at tænke på historierne om min farfar der var skovfoged og om hans bekymring når der var den slags tørre perioder. Efter et par minutters overvejelse bestemte jeg mig for at følge røgen. Det viste sig at være en skovbrand under opsejling! Jeg ringede straks til alarmcentralen og bare mens jeg snakkede med dem bredte ilden sig hastigt. Efter at have meddelt hvor ilden var tog jeg et par hurtige billeder og videoklip og fortrak til parkeringspladsen hvor brandbilerne snart trak en kødrand af folk til sig. Jeg mente der var folk nok til at vurdere brandmændenes indsats så jeg kørte hjem....

Husk mobiltelefonen og tag et nærmere kig hvis der er noget der lugter af røg. Det er vigtigt!



Foto: Lars S. Madsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: