|
|
|
Vandsneppefluen Atherix Ibis - det er nu
Vandsneppefluen Atherix ibis Nu er det tid for et af de mest mærkværdige fænomener ved vandløbene: Ægfyldte hunner af vand-sneppefluen Atherix ibis vil her omkring 1. juni søge sammen i store hobe under broer og på overhængende grene ved de jyske vandløb. Den omtales ofte, også i F&N, som sjælden, men det er ikke rigtigt. Alene i Danmarks Miljøportal, hvor artslister fra de regionale og nationale vandløbsovervågninger samles, var der op til 2008 registreret 1382 fund, alle ved jyske vandløb. 4 registrerede fund fra øerne viste sig at være fejlindtastninger. Det er næppe sandsynligt, at arten er overset. Dels er den let at kende, både larve og imago. Dels er vandløbene undersøgt med stort set samme intensitet landet over. Med stor sikkerhed kan det siges, at den ikke er på Fyn, hvor undersøgelserne har været meget omfattende. Mærkeligt, for her er mange vandløb, der ser ud til at være fine Atherix vandløb. En mulig forklaring kan være, at den ikke kan passere havområder. Det støttes også af dens indvandringshistorie i Sverige. Her synes den at komme fra Sibirien over Finland og er på vej ned gennem Sverige. Det mest særprægede ved den er de store hobe af hunner med æg. I stort set alle publikationer illustreres de med en tegning fra 1895, der viser en pæreformet klump fluer, som hænger over vandet i en stilk, fastgjort til en gren. Det har fået nogle til at bruge navnet ”klasefluen”. Sådan har jeg også set dem nogle gange, men det er mindre end et par pocent af den typiske form, jeg normalt finder: En flad eller kegleformet kage under en bro, eller på undersiden af en gren, der hænger ud over vandet. (Det frister mig dog ikke til at foreslå navnet ”kagefluen”). Der kan være en god grund til, at den anses for at være sjælden, uanset dens hyppige forekomst. Både friske samlinger og gamle ligner skuffende rester af gamle svalereder. Får man først øje på den, så vil man opdage, at den er almindelig. Jeg fandt i 2010 hobe ved 17 ud af 46 undersøgte broer. Alene på Amtmand Hoppes bro over Gudenå ved Langå så jeg 2010 13 hobe med et indhold beregnet til ca. 12 000 hunner. En anden grund til, at den anses for at være sjælden, kan være, at de voksne fluer kun er fremme i et meget lille ”vindue” fra sidst i maj og til midt i juni. De er kun aktive i solrigt, stille og varmt vejr. Forsøg lavet i 2010 viste, at hunnerne tiltrækkes af duft fra andre hunner, der er samlet i en hob.. Så er det nærliggende spørgsmål: Hvad leder den første hun på vej? Ofte har jeg set, at de sætter sig, hvor der re rester af gamle hobe. Forsøg i 2011 skal vise, om gamle hunner kan tiltrække de nye. Det er væsentligt, at der er læ, hvor de samles. De sætter sig i hulheder yderst på broernes underside, og altid over vandet. Et foretrukket sted på moderne betonbroer er den ”vandnæse,” der som en rende løber langs broens yderside (se billedet). I en hob kan der være fra flere hundrede til flere tusinde individer. Der er ca. 5,2 hunner, inkl. æg, pr cm3 i hoben.. En af myterne er, at fluerne holdes sammen af lim. Det er ikke rigtigt. De hæfter sig til hinanden med en slags velcro på fødderne. Hver hun producerer 300-500 æg i en samlet klump, der er godt gemt i fluehoben. Æggene er klæbrige og hæfter ofte til andre ægklumper. Hunnerne dør hurtigt efter de har lagt æggene. Et par livskraftige myter er, at de små larver lever af de døde hunner, og at hunnernes nedbrydning hæver temperaturen, så hoben fungerer som en rugemaskine. Ingen af dem er rigtige. Men det er åbenbart ingen hindring for at de gentages. I løbet af ca. 10 dage klækkes æggene, men de små larver bliver en dag eller mere i hoben, inden de forlader den og dumper ned i vandet. Fra Amtmands Hoppes bro dumpede der over 7 millioner larver ned i Gudenåen i 2010. Det er lidt problematisk at studere larvernes adfærd inde i hoben. Enhver fysisk forstyrrelse får æg til at klække i kaskader, og larver til at forlade hoben uanset tid i døgnet. Larverne er ikke vandskyende, men ” hydrofile,” så de synker straks ned gennem vandet. Det sker i de mørke timer, hvilket kan være et værn mod de sultne, små ørreder, der står parat til at spise de dyr, der komme drivende med strømmen. Selv om hoben mørklægges, forlader larverne den om natten. Det er altså ikke lysrytmen, der styrer det. Men måske temperatur rytmen. De små larver graver sig hurtigt ned i bundens små kanaler, som er deres levested de næste to år. Her er de på jagt efter orme, myggelarver og andre blødhudede dyr. De har munddele, der er formet som kanyler. De stikker hul på byttet og sprøjter enzymer ind, der ”opløser” byttet. (Alene det gør det usandsynligt, at de kan leve af deres gamle, udtørrede mødre i hoben.) Studier i små strømakvarier tyder på, at de kan lamme byttet, inden de stikker kanylen ind. Hvorfor samles hunnerne i hobe? J.J. Itshak (Israel) har gjort mig opmærksom på, at Atherix ibis hunnen har træk fælles med hvepse og bier. De har mønstre på vingerne, der minder om bier og hvepse. De cirkler omkring hoben, som hvepse og bier, før de lander. Hoben minder om bi- og hvepsehobe. Alt signalerer at de er farlige at nærme sig. Det er et fænomen, der kaldes mimicry. For den antagelse tæller, at jeg, med én undtagelse, aldrig har set predatorer i hobene. Undtagelsen var en vandmyreløve (Osmylus), der spiste synlige æg. Måske kan det være lønnende at eftersøge to andre arter af vandsneppefluer i Danmark. Den ene, Ibisia marginata (tidligere Atherix) skulle være fundet ved Varde å for mange år siden. Også den lægger æg kollektivt. Mange hunner samles på undersiden af fx elleblade, men de forlader æggene, når de er lagt. Der kan være op til 100 ægklumper på et blad! Det var værd at kigge (op) efter i juni – juli måned. Et oplagt biologi-emne til en kanotur. På en sådan kanotur var det også værd at se efter, om der er klaseformede hobe i bredplanterne på strækninger mellem broerne. En anden art, der er værd at søge efter i det sydlige Danmark (også øerne!), er Atrichops crassipes (tidligere Atherix), der bl.a. er fundet ved Kiel. Dens larve lever i mudderbunden i damme og kanaler, og den kan kendes på meget lange vedhæng (gæller?) i bagenden. Om den voksnes adfærd vides kun lidet. De fleste oplysninger, der er gengivet her, findes nærmere beskrevet i min artikel: ”Biologiske iagttagelser og udbredelse i Danmark af Atherix ibis (Diptera, Athericidae, Vandsneppefluer)”. Flora og Fauna 2010: 115 side 99-113, (her er også karakterer på larverne), og de udvidede undersøgelser kommer i ”Aquatic Insects” i november. Interesserede kan få materiale fra mig. Og jeg vil sætte pris på at få nye observationer om deres forekomst og adfærd. Især om forekomsten af klaseformede hobe på vandløbsstrækningerne mellem broerne. God tur, men altså ved de jyske vandløb. Men se alligevel efter på øerne! |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.