Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. maj 2011

Dækvinge af Tragosoma depsarium ?

Denne dækvinge fandtes i dag i Gribskov i noget, der godt kunne minde om uglegylp eller en stor fugleklat. Rævelort kan udelukkes, idet dækvingen blev fundet under løs bark på en granhøjstub ca. en meter over jorden. I klumpen fandtes også rester af skarnbasser. På findestedet regnede jeg med, at det kun var et fragment af Prionus coriarius, men tog det alligevel med hjem til nærmere undersøgelse.

Efter at have sammenlignet med dækvinger af de største nordiske træbukke, kan jeg udelukke Prionus, Ergates faber og Cerambyx cerdo, som alle kan opnå en lignende størrelse.

Jeg er nu kommet frem til det resultat, at det må være en dækvinge af træbukken Tragosoma depsarium, som ikke er fundet i Danmark. Arten er fundet lokalt i Sverige fra Småland til Norrbotten, og en enkelt fund er kendt fra Kullen.

Men hvordan er billeresten havnet i Gribskov under løs granbark? Og er bestemmelsen af Tragosoma depsarium rigtig ?

V.h.

Ole



Foto: Ole Martin. Tragosoma depsarium (?) fra Gribskov

De senest indberettede arter i Naturbasen: