Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. juni 2011

Dagsommerfugle i Kristi himmelfartsferien 2-5 juni

Dagsommerfugle i Kristi himmelfartsferien, 2-5 juni

Turraport:

Endelig! Dejligt med en forlænget weekend fra torsdag til søndag! Det var kristihimmelfartsferien, og den lå i år fra 2-5 juni. Denne ferie ville jeg bruge til at se på dagsommerfugle.

Torsdag:

I dag var det den første dag i kristihimmelfartsferien. Jeg skulle ud og se nogen sommerfugle, og i dag gik turen så til Melby Overdrev. En tur med succes! På vej derud spottede jeg en Skovrandøje ved Brødeskov som den første sommerfugl i ferien. En fin indleding. Da jeg kom ud på overdrevet, var der desværre en del skyet, solen skinnede faktisk slet ikke, men det betød ikke at der ikke var sommerfugle. For det var der da! Hurtigt fik jeg set bla. flere Okkergule Pletvinger, Dværgblåfugle, Almindelig Blåfugle, Vejrandøje og Okkergule Randøjer. Jeg nettede også lige en Skovblåfugl og en Rødplettet Blåfugl. Glimrende! Derefter vandrede jeg lidt rundt på lokaliteten, men uden at finde ret meget andet. Dog fik jeg til slut en Gråbåndet Bredpande! Fedt nok, ny art! En god måde at slutte dagen af på!

Fredag:

I dag skulle jeg på min "egen" lokalitet, nemlig Skansebakken. Det blev så tilfældet resten af ferien, pga. højt uv-indeks så jeg kunne ikke rigtig komme ud efter klokken tre, og så var det svært og komme så mange andre steder! Nedern:( Men Skansebakken er såmænd dog også en udemærket lokalitet! Her var jeg ude sammen med min bror(Mathias Bjerregård) og fotografere sommerfuglene(linket er nederst på siden). Her så vi et par Violetrandede Ilfugle og 4 Dværgblåfugle. Derudover Admiral, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Stor Bredpande, Okkergul Randøje, Almindelig Blåfugl oa. Jeg kom også lige et smut forbi Holmene, og der så jeg en Vejrandøje.

Lørdag:

Igen lørdag gik turen til Skansebakken. Nogenlunde samme arter som i går og de forrige dage, men højere tal! Det var herligt! 6 Violetrandede Ilfugle, 9 Dværgblåfugle, ikke mindre end mindst 30 Store Bredpander og en Lille Ildfugl, som jeg blot for anden gang ser her på lokaliteten i år! Fik også andre almindelige ting hen over dagen.

Søndag:

Sidste dag i ferien. Igen Skansebakken. Det var dog en kortvarig tur, så det blev kun til 7 arter. Og de var en da i et lille antal! Bortset fra Violetrandet Ildfugl som jeg i dag nu så 8 af! Godt at se de bliver mere og mere talrige, nu længere hen i juni vi kommer. Derudover en masse Store Bredpander, mindst 20 og et par blåfugle og Okkergule Randøjer. En fin måde at bruge sin ferie på!

Af Emil Blicher Bjerregård

Totaler:

1. Rødplettet Blåfugl

2. Skovblåfugl

3. Dværgblåfugl

4. Violetrandet Ildfugl

5. Lille Ildfugl

6. Almindelig Blåfugl

7. Gråbåndet Bredpande

8. Stor Bredpande

9. Aurora

10. Citronsommerfugl

11. Stor Kålsommerfugl

12. Grønåret Kålsommerfugl

13. Lille Kålsommerfugl

14. Dagpåfugleøje

15. Nældens Takvinge

16. Okkergul Randøje

17. Vejrandøje

18. Okkergul Pletvinge

19. Skovrandøje

20. Admiral

Torsdag:12

Fredag :11

Lørdag :11

Søndag : 7

Link til billeder fra i fredags, fotograf Mathias Bjerregård(MBB):

www.fugleognatur.dk/gallery...

De senest indberettede arter i Naturbasen: