Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. juni 2011

Nattergal eller Sangdrossel

Jeg kom vist til at stille mit spørgsmål i går på en forkert plads, nemlig under observationer. Undskyld, slet den, og se her i stedet:

Vi har i vor (parklignende, 10.000 m2) have i Todbjerg nord for Aarhus en fugl, som jeg er tilbøjelig til at kalde nattergal, hvis det blot ikke var for levestedet: Det er intet vådområde, men et højtliggende sted med buskadser og grupper af større træer. Vor nabo har et havebassin, det er det nærmeste vi kan komme vådområde.

Men: Fuglen synger til tider om dagen, men mere efter mørkets frembrud, og ikke bare i tusmørket, men også om natten (obs. kl to) og i den tidlige morgen (kl. fire).

Stemmen er mørkere end de eksemplarer af Sangdrossel jeg kan høre her på sitet. Men sangen mangler de "dybe klukke" som er alm. hos nattergal.

Sangen startede ikke før sidst i maj.

Jeg kan ikke sige om den sidder højt til vejrs og synger, for det sker i et buskads på 2 - 3 m''s højde.

Jeg har ikke obs. en drossel hoppe rundt på plænen blandt solsortene.

Hvis det ikke var for det "tørre" levested, ville jeg erklære det for en nattergal, så nu spørger jeg: Er der observeret nattergale i alm. "tørre" haver?


De senest indberettede arter i Naturbasen: