Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. juli 2011

Hvilken ''bi''

Jeg håber, at der er én af alle jer dygtige mennesker, der kan identificere en bi uden bilede....

Jeg var ved at studse en træagtig vedbend, der havde bredt sig lidt rigeligt ud over græsset, da jeg stødte på en dynge trevler, der lignede vissent mos, og regnede med, at det var mos, der var gået ud, da vedbenden dækkede det.

Da jeg prøvede at flytte det, ''brændte'' jeg mig, men ku'' ikke få øje på nogen brændenælde. Til gengæld fik jeg øje på en lille prik som efter et stik på min finger, og lidt efter hævede det lidt rundt om stikket. Men jeg ku'' ikke se nogen dyr overhovedet i mosset.

I bunden af mosset fik jeg øje på noget, der lignede en klump med nogle rundagtige knolde, knap en halv cm i diameter. Da jeg tog klumpen op for at se, hvad det var, og SÅ var der dyr! ikke mange, men de sværmede over moset og klumpen. Jeg skyndte mig at lægge den tilbage og dækkede hele molevitten med noget af det afklippede vedbend, så det ikke var eksponeret for solen. Umiddelbart synes jeg mest, det mindede om bier, men ifølge mit ikke særlig udførlige opslagsværk, skulle jordbier grave gange og iøvrigt bo alene...


De senest indberettede arter i Naturbasen: