Stor hvid svamp
Fundet i dag i Hune på jord op og ned ad en afsavet fyrretræsstamme. Hat 9 cm. hvid, ingen skæl. Stok 10 x 1,5 cm med hudagtig ring og kølleformet nederst. Lameller hvide, fri og tætte. Jeg var umiddelbart sikker på, at det var en fluesvamp med de hvide lameller, ringen og den lidt knoldagtige nederste del af stokken. Eller en champignon, men den ville ikke have hvide lameller i den alder. Det nærmeste jeg er kommet til er Rosabladet silkehat (Leucoagaricus leucothites) Leucoagaricus må jo betyde: en hvid champignon - hvid med hensyn til de hvide lameller Stokken er nederst læderbrunligt anløbende, som Jan Vesterholt skriver i Danmarks Svampe. |