Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. juli 2011

Stukket igen....... :-(

Hej jeg håber at nogle herinde kan hjælpe mig.

200 meter fra min bolig ligger en dejlig sø hvor sønnen og jeg ofte fisker.

Det er en lille perle med skøn natur omkring så den byder på masser af gode oplevelser men desværre også på nogle få men meget smertefulde oplevelser, for søen har nemlig en vogter, en lille ondskabsfuld en.

I sommeren 2009 fik min fiskemakker en serie på 5 insektstik på anklen, det resulterede i betændelse, voldsom hævelse og sygemelding på penicillin i 1½ måned da han var ude af stand til at bære fodtøj eller bevæge benet.

Sidste sommer fik jeg selv en serie på 3 lignende stik på skinnebenet med samme symptomer dog ikke helt så voldsomt men jeg havde betændelse efter 24 timer, hævelse og smerter i benet i 3 uger og jeg måtte selvfølgelig også igennem en penicillin kur.

Igår besøgte jeg igen søen i shorts og t-shirt og jeg var meget på vagt. Umiddelbart efter jeg var kommet observerede jeg et mylder af små grålige flyvende insekter der aggresivt satte sig på mig. Jeg fik hurtigt viftet dem af men nåede at få et stik på albuen samt to på ankel og skinneben med ca. 4 cm mellemrum. Stikkene var ikke vildt smertefulde men kunne mærkes. Idag kan jeg se og mærke at der er tale om det samme insekt der har været synderen de andre år.

Der er betændelse og betydelig hævelse og stramning i muskulaturen omkring stikkene på benet mens det på albuen er meget kløende og generende.

Insekterne er mindre end myg og større end mitter, de er ca. 6 mm lange og grålige med grå eller gennemsigtige vinger. Når de flyver minder de om små møl og når de lander og slår vingerne ind er kroppen langstrakt og lavbenet, benene kan næsten ikke ses.

Jeg fik desværre ikke billeder men håber min beskrivelse er nok til at nogen kan bringe mig på sporet.

Jeg bor som sagt ret tæt på søen og jeg har talt med folk i området om de kender til dem men det er tilsyneladende kun ved og omkring selve søen at de opholder sig. Desuden lader det til at det er mere forsvar end jagt der er årsagen til at de stikker.

P.S. Der ligger en planteskole lige ved siden af med mange eksotiske planter, kan det tænkes at det måske er nogle fætre der kommer derfra???

Håber at nogen kan hjælpe, da det vil gøre mine naturoplevelser ved søen, meget bedre fremover.


De senest indberettede arter i Naturbasen: