Burre-bestemmelse
Jeg har lige siddet og nøglet en Burre efter Dansk Feltflora. I første omgang går jeg galt, da jeg fejlagtigt ser, at alle kurvblade er hagekrummede i spidsen. Det får jeg lidt "sjov" ud af en 20 minutters tid, hvor jeg blandt andet tænker i krydsninger. :) Til slut giver jeg mig dog til at undersøge et par kurse endnu grundigere, og får så øje på de inderste kurvblade, som har rødbedefarvede ikke-hagekrummede spidser. Så det var altså Filtet Burre Men nu til sagen Under ovennævnte bestemmelsesarbejde konsulterer jeg også Den store nordiske flora. Her bemærker jeg, at man ligesom i feltfloraen siger, at Skov-Burre har kurvstilke af op til 1 cm''s længde, - samtidigt med dette viser den nordiske flora en illustration af en Skov-Burre, hvor stilkene er mindst 3 cm lange. Denne illustration ligner fint min Filtet Burre, så monstro tegningen af Skov-Burre i store nordiske flora i virkeligheden ikke er en tegning af en ung Filtet Burre? @Jon Hvis du kommer forbi denne tråd, vil jeg gerne høre din mening. hilsen John |