Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. juli 2011

Glimt af Grønlands flora 2011

Jeg vil i det følgende forsøge at vise nogle af de botaniske oplevelser man kan have i forbindelse med en tur til Diskos-området i perioden 25. juni - 15. juli.

Men først vil jeg omtale en ny bog om den grønlandske flora, som jeg først hørte om under opholdet i Grønland.

Den nye flora er udgivet på forlaget Gyldenlund og udkommet i 2011. Bogen er dobbeltsproget engelsk/dansk og har titlerne Wild Flowers of Greenland / Grønlands vilde planter.

Bogen er illustreret med forfatterens - Flemming Rune - fotos, som er optaget i perioden 1985 - 2010, hvor forfatteren har forsket i den grønlandske flora.

Bogens store force er de mange flotte fotos - hvor jeg specielt har glædet mig over, at der også er mange fotos fra halvgræsfamilien - som var det emne jeg valgte at tage op i forbindelse med opholdet i 2011.

Hver art har en kort omtale på engelsk og på dansk også af udbredelsen. Her kunne man have ønsket sig et kort over udbredelsen i stedet for den tekstmæssige beskrivelse - som hovedsagelig tage udgangspunkt i nordlige breddegrader.

Bogen, der er i stift bind og rummer en stor del af de godt 500 vilde planter i Grønland - er set på nettet til priser mellem 234,- og 300,- kr.

Bogen er et must for folk som interesser sig for Grønlands flora.



Foto: Knud Knudsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: