Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

31. juli 2011

Gøgeurt-hybrid?

Ved Give-egnens Museum står en meget ensartet population af denne gøgeurt. Jeg talte godt 1000 blomstrende skud den 25 juli.

Planterne er 15 – 60 cm høje og har følgende karakterer til fælles med Skov-Gøgeurt: nederste blade er 3-5 cm brede, bredest over midten, blomsterne har en trefliget læbe med en stor midterflig, støtteblade er takkede og under blomsterstanden er der 2-3 støttebladlignende blade. Men bladene er uplettede, sporerne er tykke og stænglerne er (i alle tilfælde øverst) let at trykke sammen – og det er ikke fordi jeg har mange fingerkræfter :-).

Planterne står af alle steder i en granplantage! En lille sø i nærheden har en lyst leret bund, så mon ikke der er spredt mergel i forbindelse med anlæggelse af søen.

Kan det være Skov-Gøgeurt X Kødfarvet Gøgeurt ? Der er jo nok langt fra Give- egnens Museum både til den nærmeste Skov-Gøgeurt og den nærmeste Kødfarvet Gøgeurt.

Westy



Foto: Westy Esbensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: