Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. august 2011

En handel med landbruget?

Der foregår for tiden en udstrakt lobbyvirksomhed omkring en såkaldt handel med landbruget omkring landbrug og natur og naturgenopretning m.v.

Essensen af handlen er, at man skal acceptere en endnu mere intensiv landbrugsdrift i nogle områder (de såkaldte "gode" jorde) mod at jorder med lav landbrugsmæssig bonitet udlægges til naturformål.

Lobbyvirksomheden foregår i en stor del af det politiske spektrums partier: fra Venstre over De Konservative til Socialdemokraterne og SF. Jeg er selv menigt medlem af et af dem (gæt selv hvilket! Ikke noget jeg bruger meget tid på, har ikke tid!), men det skal ikke afholde mig fra at sige meget højt, at det vil være en rablende og fejlagtig fejltagelse at gå ind på en sådan handel.

Vi har haft denne diskussion tidligere. - Jeg vil ikke acceptere store biologiske ørkner med lavt naturindhold. Det hænger heller ikke sammen. Det er produktionsmetoderne i landbruget, der skal ændres.

Tårnfalken, musvågen, pindsvinet o.s.v. lever af almindelige dyr, der findes bredt i naturen. Det hænger ikke sammen, at man skulle kunne etablere naturlige kredsløb og fødekæder og fødenet, der holder sig inden for et reservats grænser. Man kan ikke dele op i produktionsjord og natur på denne måde. Rovdyrene prædaterer på generelt udbredte bestande, ikke på reservatbestande.

Det er naturligvis ikke i modstrid med, at vi i nogle tilfælde skal yde ambulancetjeneste i form af fredning o.a. former for beskyttelse af truede bestande og værdifulde naturområder. Men i længden duer det hele ikke, hvis vi ikke får ændret produktionsmetoderne i landbruget i mere natur- og miljøvenlig retning, med målet: helt økologisk drift.

Dette lille "host" - fordi der snart er valgkamp

:-)

De senest indberettede arter i Naturbasen: