Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. september 2003

700 truede arter uden beskyttelse

Mindst 223 fuglearter, 140 pattedyrarter og 346 paddearter, der alle trues af udryddelse, beskyttes ikke i deres udbredelsesområder. Det viser den hidtil mest omfattende analyse af verdens fredede naturområder.

Mange af verdens fredede områder er tilmed så små, at de i praksis er uden betydning for bevaringen af de truede arter. Dette gør, at mindst 943 arter reelt skal tilføjes listen.

Uden en udvidelse af de fredede områder forventer eksperter derfor, at et stort antal arter vil uddø i de næste årtier.

Analysen, der bygger på tusinder af forskeres arbejde over hele kloden, viser at specielt regnskove og øer kræver en øjeblikkelig bevaringsindsats. Verdens øer udgør således bare 5,2% af jordens overflade, men ikke mindre end 45% af de truede arter findes her.

Af verdens 1.183 truede fuglearter er 20%, eller 223 arter, altså helt uden beskyttelse. Dette på trods af, at fuglene er en af de bedst undersøgte artsgrupper. De fleste af de 223 arter findes i Andes og Indonesien.

Desuden afslørede analysen, at man ved at frede yderligere blot 2,6% af jordens overflade ville kunne indlemme 2/3 af de truede arter i de fredede områder.

Kilde: Conservation International.


De senest indberettede arter i Naturbasen: