Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

14. august 2011

Fugl uden foto

I tirsdags, den 9., om eftermiddagen så jeg en fugl som jeg ikke kan finde nogen steder.

Den var ca. trekvart solsort-størrelse, gråbrun. Når den sad sås en smal hvid kant nederst på vingen. Når den fløj sås to store hvide afgrænsede pletter på overgumpen (på ryggen over halen), en på hver side af midten.

Den sad på en hegnspæl ved Egå Engsø, da jeg fik øje på den. Da jeg kom for nær, fløj den hen på den næste pæl. Dette gentog sig flere gange, og til sidst fløj den ned i vegetationen ved søens bred (græs, siv, dueurt, brændenælder bla.). De nærmeste træer er overvejende Pil.

Kan fuglen genkendes ud fra det jeg lagde mærke til?

:-) KirstenN


De senest indberettede arter i Naturbasen: