|
|
Taktiske råd om bestemmelse af mælkebøtter
Det er erfaringsmæssigt svært at få hul på mælkebøttestudiet. Denne artikel vil beskrive hovedproblemerne og vise en mulig vej omkring dem. 1) Sæsonen er kort og det er ikke åbenlyst hvornår den er der. 2) Der er mange arter. 3) Arterne varierer. ad 1. Sæsonen For de ruderale arter (=ukrudtsagtige) fra sektionerne Vejmælkebøtter, Krogmælkebøtter og Nordmælkebøtter gælder, at man skal se på mælkebøtterne i den første del af blomstringstiden om foråret. Start når de første på lune steder står med udsprungne kurve løftet i vejret. Derefter udfolder de mere og mere karakter, men bliver også mere og mere variable. Bak ud af det når frugtstandene kommer. Derefter kan man i kort tid endnu samle til dokumentation hvis man er meget erfaren. Men til at lære arterne duer det ikke. I disse år ligger sæsonen i snit fra 20.april til 15.maj, evt lidt senere afhængig af vejret. Første uge af maj går man sjældent fejl af. (sæsonen er blevet mærkbart tidligere i forfatterens tid) Sandmælkebøtterne fra sektionerne Sandmælkebøtter og Dværgmælkebøtter og engmælkebøtterne fra sektionerne Kalkmælkebøtter, Engmælkebøtter og Atlantmælkebøtter hører til vores naturlige flora. De vil normalt stå godt et par uger længere. Man kan godt finde blomstrende mælkebøtter i en høstgeneration, men de er ikke bestemmelige. ad 2. Artsrigdommen I en villahave eller på en rasteplads kan man for eksempel finde 20 arter. På en brakmark 50 og i et nærområde 100. Man skal ikke bruge sin første sæson på at få så mange arter som muligt, men hellere på at lære at se mælkebøtterne. Man er velkommen til at hente billederne ned her fra hjemmesiden så man kan gennemse dem i et slide show. Kigge dem igennem - og igen. Ikke hæfte sig så meget ved navnene som ved formerne. Lade dem sive uden om sproget ind i den visuelle hukommelse. Når de så står derude så kig til du finder noget der virker bekendt. Tag det hjem og sammenlign. Hvis den siger dig noget så pres den. Vær omhyggelig med presningen så man virkelig kan se bladformerne. Mælkebøtter kræver hyppigt papirskift eller bedst varmepresse. Forsøg at finde flere eksemplarar af samme art på en lokalitet, de står ofte samlede i grupper. Kan du så finde det samme på flere lokaliteter har du sandsynligvis en bestemmelig art. Gå efter noget der er virkelig ens. Giv dem foreløbige navne og led videre efter dem. Altså: gå ikke efter det der ser forskelligt ud, men efter det der ser ens ud. På den måde får man et fundament at stå på ude i felten og derfra kan artskendskabet udvides. Og det er i felten oplevelserne er. ad 3. Variationen Det er især et problem i forhold til de ruderale arter, ukrudtsmælkebøtterne. Mælkebøtter er meget variable og et afgørende punkt er at finde ud af hvad der skal samles. Man skal ha fat i det helt typiske og når man har kendskab til en art i dens mest typiske form kan man forsigtigt kigge ud i variationen. Så lærer man efterhånden at se hvordan artens personlighed skinner igennem. Det gælder om at finde et sted hvor de står godt. Hvis en art man kender er smukt udviklet er de andre arter det sandsynligvis også. Kig igen på billederne og prøv at finde en lokalitet hvor de gennemgående er udviklet i den retning. Sådan et sted er givtigt og det betaler sig at bruge tid på at finde det og tid på at undersøge det. Det kan være en græsrabat, en uslået plæne, en ubebygget grund osv. Brakmarker der er få år gamle er ofte meget rige, men pas på: rester af gødning og pesticider kan gøre alt ubestemmeligt, så der er det vigtigt at man har bare et lille fundament at bygge på. Planterne skal helst stå så hver kan udfolde sin roset frit. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.