Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. august 2011

Canon EOS 1000DDC. Kan det bruges?

Har erkendt, at jeg er nødt til at købe et nyt kamera. Især har jeg problemer med at tage bare nogenlunde skarpe billeder, af de svampe jeg finder og gerne vil sende i svampeforum for at få sat navn på. Det lykkes ind imellem, men især når svampene er små – 1-2 cm i hatstørrelse – går det helt galt. Jeg har også problemer med at tage billeder i skovene, hvor lyset tit er svagt. (I reglen slår jeg blitzen fra, ellers bliver de overbelyste. Men uden blitz bliver de rystede og uskarpe!)

Jeg har læst lidt om kameraer på nettet og har fundet dette: ”Canon EOS 1000DDC Systemkamera. Digitalt SLR kamera med 10.1 Megapixel og 2.5" LCD skærm. 18-55 mm DC-objektiv inkluderet.”

Det kan fås for kr. 2377. (Incl. taske kr. 2577) På PriceRunner er det tydeligt at det er en god pris. Så er det store spørgsmål, om dette kamera kan bruges, til det jeg gerne vil? Håber meget at nogen her kan hjælpe mig.

Vh Ninna

Ps Til sammenligning: Nuværende kamera: Olympus mini 5.0 megapixel - 133 g er dejligt :-), fordi jer ikke kan slæbe rundt på tungt udstyr pga. rygproblemer. Jeg skal jo også slæbe på svampekurv og bog mm. En flaske vand er også godt, når jeg er på tur i 3-5 timer ad gangen. Så alene pga. vægten er et rigtig godt kamera og flere objektiver helt udelukket! Så naturfotograf bliver jeg desværre aldrig.


De senest indberettede arter i Naturbasen: