Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. september 2003

Ny bog: Storken - en kultur- og naturhistorie

Den ultimative bog om den folkekære fugl!

Bogen giver hele den hvide storks spændende kulturhistorie i Danmark - lige fra dens storhedstid i Guldalderen, hvor den var feteret af digtere og malere, til vore dage, hvor den optræder som en sjælden og eventyragtig gæst.

I det samme tidsrum er det danske landskab ændret dramatisk, og bogen forklarer, hvorfor dette har gjort livet så vanskeligt for storken, at den stort set har opgivet Danmark som levested. For storken har nemlig ikke kun en kulturhistorie, den har også en naturhistorie, dvs. den har nogle biologisk betingede krav til levestedet, som skal tilfredsstilles. Om både dem og storkens fascinerende trækbiologi og liv i vinterkvarterene kan man finde spændende historier i bogen.

I andre lande, f.eks. Tyskland, Polen, Litauen og Spanien, stortrives storken, og bogen giver et kort indblik i forholdene her. Den samme situation kan måske opstå igen i Danmark, hvis man følger bogens opskrifter på en storkevenlig naturforvaltning.

Bogen slutter med en status over samtlige kendte storkereder i Danmark siden 1971.

Hans Skov, født 1960, er cand.mag. i forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi. Fra 1998 ansat som museumsinspektør på Moesgård Museum ved Århus. Har siden 1974 arbejdet med den Hvide Stork i Danmark på freelancebasis. I 1978 medstifter af Storkegruppen, der er en arbejdsgruppe under Dansk Ornitologisk Forening. Har ringmærket storkeunger siden 1980, og efterfølgende aflæst talrige ringmærkede storke i ind- og udland. Har foretaget mange studieture til storkeområder i Europa, Afrika og Asien. Forfatter til talrige artikler om storke. Ivrig naturfotograf, der har opbygget den største danske samling af storkefotos fra ind- og udland.

Bogen koster 299,- og kan købes her: www.birdwatch.dk/books


Foto: Gads Forlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: