Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. oktober 2011

En lille hastesag: private veje i det åbne land

Over en snes år er mere end halvdelen af de private veje i det åbne land nedlagt. Det har betydet at muligheden for at bevæge sig rundt i naturen og kunne komme frem til skove og andre naturområder er blevet kendeligt forringet.

Nu skal det ikke forstås på den måde, at jeg mener, der skal være adgang til sårbar natur for enhver pris. Her henviser jeg til tidligere debatter.

Men det er en kedelig sag, at en stor del af landet i praksis er blevet utilgængelig for offentligheden.

Man bør i meget høj grad satse på en brugbart net af stier til cykling, gang (og i et vist omfang ridning) i det åbne land. I mange tilfælde vil det være oplagt at etablerer stiforløb i traceerne for nedlagte jernbanelinjer, som der ofte er betydelige rester tilabge af.

Det bør være muligt for kommuner og stat at sige nej til nedlæggelse af private veje i det åbne land med henvisning til offentlighedens adgang til landskabet. - Det vil også fremme den gensidige forståelse og dialog mellem landbrugere, skovbruger, andre lodsejere og naturbrugere at det er muligt at komme rundt i det åbne land.

Der er natur- og miljøspørgsmål der er vigtigere end dette. Men i denne sag vil det være let at lave noget konstruktivt mange vil blive glade for, både naturbrugere og private lodsejere.

De senest indberettede arter i Naturbasen: