|
|
De danske bævere trives
Moniteringen af de danske bævere sker ved to årlige tællinger af bestanden. Den seneste tælling blev fortaget 28-30 september i år. Der var ca. 40 mand, som mellem søndag aften og tirsdag morgen foretog i alt 4 tællinger. Resultatet viste, at de 18 bævere, der blev udsat her i 1999, nu er blevet til mindst 45 voksne og ca. 11 unger. Undertegnede deltog selv i optællingen. Allerede første aften så jeg en bæver. Der skulle overvåges flere steder i plantagen og jeg havde fået en post på en hochsitz placeret med udsyn over Risbæk i den vestlige del af Klosterheden. Efter at have siddet stille i ca. 50 minutter og mærket kulden krybe længere og længere ind under tøjet, så jeg et hoved forme et V i vandet. Det var en voksen bæver på vej ud for at fouragere. Den stoppede lige foran mig og gnavede lidt på nogle pilegrene. Herefter svømmede den 10-15 meter længere nedstrøms, hvor vandfladen var mere åben. Gråænderne og krikænderne begyndte efterhånden at trække langs bækken i skumringen. Et par af dem forsøgte at slå ned på vandfladen, hvilket forskrækkede bæveren i sådan en grad, at den slog et stort plask med halen, dykkede og forsvandt. Beslutningen om at genindføre bævere i Danmark blev taget i 1990erne. De skulle være med til at genskabe den dynamik, der var i den oprindelige danske natur for tusinde år siden, da bæveren blev udryddet. Bæveren er nemlig i stand til at skabe variation og uforudsigelighed i naturen i form af fugtige skovpletter, småsøer og dødt ved. Sådanne områder er også levesteder for mange af vores truede plante- og dyrearter og en mangel i vores nuværende regulerede og drænede natur. Seks familier eller i alt 18 bævere blev udsat på 6 lokaliteter i Flynder Å i 1999. Dyrene blev hentet i Tyskland, da bævere herfra er tættest beslægtet med de oprindelige danske dyr. Nu, over fire år efter udsætningen, er det tydeligt, at bæverne trives og har fundet sig til rette i de nye omgivelser. De formerer sig, spiser planter, fælder træer og bygger dæmninger. |
