Traner og småspover, Bogens/Fuglsø midt oktober?
1. En dag her midt i oktober med stærk sydøsten vind ved Bogens/Fuglsø strand (g.co/maps/mhabx) så jeg i håndkikkert fire meget store fugle med tydeligt bagudstrakte ben trække indover land fra vindretningen. Efter at have kigget og læst lidt her og der er mit bedste bud traner. Spørgsmålet er så om det er et helt galt bud sted og tidspunkt taget i betragtning? Hvad kunne de mon ellers have været? Var ikke opmærksom på halsposition, strakt eller bøjet, men vingerne forekom meget rektangulære og med "fingre". fotobasen.dk/... 2. Søndag d. 16 oktober så jeg samme sted en lille flok, 6-8 stk., "mellemstore" fugle med tydeligt nedadbøjet næb og en meget harmonisk/dynamisk kropsbygning trække sydover mod Helgenæs. Jeg så ikke megen farvetegning men det var i det sidste lys inden solnedgang. Mit bud er småspover, men er det muligt? Andre bud? www.netfugl.dk/pictures.php... 3. Så samme sted i week-enden 7.-9. oktober en stor flok måger (+1000 individer anslår jeg) som jeg fik til at være stormmåger, der ved solnedgang kom fra alle verdenshjørner på Mols/Helgenæs for at overnatte forholdsvis langt ude fra kysten. Måske andre har observeret dem - og også som stormmåger? :) - Da jeg sad og så på mågernes flyveopvisning fik jeg desuden tre marsvin og hovedet af en sæl i kikkerten - fantastisk. Måske en eller anden iøvrigt ved hvor man kan tjekke faktisk vejr på en given tidligere dato? God aften til alle, ;>) Mikael |