Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. november 2011

Bi-stik i november!?

I går, lørdag 5. november, cyklede jeg med en god ven rundt på Fanø. I plantagen passerede vi flere steder grupper af bistader.

Et af stederne vi kørte forbi, fik jeg et bi-stik, hvilket under mig såre, her primo november!

Situationen var, at min kammerat først cyklede forbi bistaderne, hvor jeg lå "på hjul" 10-15 meter bag. Hastigheden var ikke høj! Da jeg passerer staderne i et par meters afstand bemærker jeg kort efter en summen omkring mig og et stik i venstre underben! Jeg får verfet dyret af mig, sætter farten op, men har summen omkring mig og ser i øjenkrogen et par flyvende bier nær mig! Jeg vil bare væk, og spurter afsted for at blive af med bierne. Det lykkes!

Men det undrer mig meget, dels at de ikke er gået i hi nu, og dels at de kan føle sig så provokeret af et par halvgamle cyklister, der fredsommeligt passerer bistaderne, at de går til angreb?

Mht. de meteorologiske forhold kan jeg oplyse, at vejret var rimeligt efter årstiden - vel 10-12 graders varme, overskyet gråvejr, men tørt.

Er der nogen bi-kendere, der kan/vil kommentere/svare på mine spørgsmål om dyrenes adfærd?

Mvh Lars Jørgen

De senest indberettede arter i Naturbasen: