Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. november 2011

Uskarpe billeder med telelinse

Jeg ynder at fotografere fugle med mit Canon EOS 450D kamera og tilhørende Canon 400 mm. telelinse.

Men jeg synes jeg får for få skarpe billeder, og rigtig mange rystede og uskarpe billeder til trods for at jeg kun bruger en 400 mm. linse, svarende til en 8X kikkert.

Jeg kan sagtens holde en kikkert stille, også med 10x forstørrelse, men der er helt anderledes uro når jeg står med kamera og linse. Alene det at få kameraet i ro er svært, det hopper og danser rundt og min krop spænder op i ryggen.

Nu har jeg så anskaffet mig et monopod stativ til kameraet, men finder det svært at bruge, håber jeg kan blive bedre til det og få mere ro på kameraet den vej rundt.

Men jeg vil gerne høre fra andre der kender problemet med uskarpe og rystede fugle-billeder, og hvad I har gjort for at få ro på, er det et mentalt problem ?, begynder problem eller noget helt tredie, kropsholdning f.eks. ?

Ofte træner jeg panorering og fokusering på flyvende måger, det går ofte bedre med at få skarpe billeder når jeg skal fyre et hurtigt skud fra hoften end når jeg skal fotografere stillesiddende fugle og har alt for god tid til at tænke.

På forhånd tak alle input og gode råd :-)

De senest indberettede arter i Naturbasen: